PELTA Gruppen
Risikorådgivning

Sikkerhedsrådgivning
Kulturel rådgivning
Metode
Hvem er vi
Kontakt


Luk sikkerhedshullerne eller erkend deres eksistens og træf forholdsregler!

Flere og flere virksomheder oplever læk af vigtige oplysninger og endog virksomhedshemmeligheder. Samtidig ses en stigende bevidsthed om problemet og en større grad af villighed til at gøre noget ved det. Sikkerhedsbrister sker ofte utilsigtet, men kan også ske tilsigtet i form af blandt andet intern spionage fra medarbejdere med adgang til følsomme oplysninger. Sikkerhedsaspektet, herunder minimering af risici for sikkerhedsbrister, er af vital betydning for virksomheder med unikke produkter eller ydelser, uanset om disse opererer globalt eller nationalt.

PELTA Gruppen tilbyder rådgivning vedrørende intern sikkerhed, herunder kommunikationssikkerhed, fysisk sikkerhed for virksomhed og medarbejdere, offentlighedens og besøgendes adgang til informationer samt vurdering af medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed. Endvidere rådgives i sikkerheds- spørgsmål som opfølgning på en konkret risikovurdering.

Udover sikkerhedsrådgivning tilbyder PELTA Gruppen coaching i sikkerhedsmæssig fornuftig adfærd på kontra-risiko briefings, der afholdes og tilpasses efter Deres virksomheds unikke behov. I forbindelse med første uforpligtende møde kan PELTA Gruppen gennemføre en foreløbig vurdering af relevante medarbejderes sikkerhedsbevidsthed.

PELTA Gruppen forestår endvidere ”on-the-spot” sikkerhedstjek af Deres virksomhed i Danmark eller i udlandet med henblik på at instruere, vurdere og rådgive medarbejdere. Derved indsamles yderligere data til brug for en optimal sikkerhedsrådgivning af virksomheden.

Eksempler på services

Risikoanalyse og –vurdering

Landeprofil

Sikkerhedstjek og –rådgivning af virksomheder

Bistand til forretningsmæssig skadesvurdering

Rådgivning i og foredrag om sikkerhedsmæssigt fornuftig adfærd

On-the-spot sikkerhedsrekognoscering

Vurdering af medarbejderes sikkerhedsbevidsthed

Rådgivning i ledelses- og kommunikationsforhold i fremmede kulturer

Language selection

English version Dansk version